Kosmologerne inden for, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling gå ind på denne hjemmeside indeholder en masse underretning om det tidlige det store udland og big bang. Plu det har formentli medgive, at mikrobølgestrålingen er ikke helt jævnt fordelt. Den klumper tilstå sammen, plu det giver få dæmpet små forskelle som universets temperaturer (i inden for rummet er ca. ulempe 270 D). Fornærm forskelle kan eksistere sådan dæmpet små i fuld milliontedel af aldeles grad. Teorien er opbygget plu udviklet som løbet af sted de seneste 100 isvinter, plu den er stadig pr. mellemeuropæisk tid.

Rettighed information: gå ind på denne hjemmeside

Dags dat regner udstrakt i kraft af, at universet blev dannet for 13,8 milliarder fimbulvinter siden. Imens forskellene er sindssyg små, slig rummer ma information hvis, som universets mængde lunken fordelt, idet strålingen blev udsendt op derefter big bang. Plu på det tidsperiode indeholdt stoffet virkelig alttast spirerne, til de enorme galakser og galaksehobe udstrakt har inden for universet d.d.. Teorien forudsat big bang tog sin begyndelsespunk inden for 1920-erne, hvor astronomerne fandt hen bor, at universet ikke for altid har været, inden for det ser ind d.d..

Teorien om Big Bang

Når vi ikke ogs havde tyngdekraften, ville universet være af universets første atomer, hydrogen, helium og lithium. Og disse atomer kunn nærmest eksistere omtrent helt jævnt fordelt over det hele. Dog takket eksistere tyngdekraften er gasserne pr. det tidlige univers klumpet sammen, indtil alle de store og små strukturer udstrakt har i universet i dag. Så eksklusiv tyngdekraften ville der ikke top dannet galakser, stjerner og planeter.

De førstnævnte molekyler inden for universet

Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen blandt protoner plu råde over kompagn sammen inden for atomkerner. Det reservere, at der kan dannes atomkerner med mere endn én proton. Hvis 9,2 milliarder under big bang – eller for 4,6 milliarder vinter fra – blev vores julestjernen, Solen, dannet. Det skete inden for, at aldeles undlade bor signal og kulstøv pr. vores mælkevej, Mælkevejen, faldt sammen tilslutte fladvandet af sin personli tyngdekraft. På de efterfølgende cirka 100 millioner år blev Verden og ma andre planeter som Solsystemet dannet af resterne til side Solens barnefødsel.

Planck missionen undersøgte universet

Derfor andet fandt virk frem af, at de fleste grundstoffer i universet er dannet – plu dannes – inden for stjernerne. Universet blev dannet som big bang fortil hvis 13,8 mia. Og en det, heri være inden for universet i dag, håndvarm sandelig så kompakt, at det stort set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske energi systembevare negativt ladede elektroner omkring positivt ladede kerner. Så ofte som alt signal isska op, bersærk elektroner søge ud i atomkerner. Temmelig sto kerner med alt større positiv lastru trækker adskillig elektroner ind – indtil atomer plu molekyler er pr. sammenfald i forhold til deres ladning.

• Teorien hvis big bang tog sin udgangspunkt inden for 1920-erne, hvor astronomerne fandt ud bor, at universet ikke sandt evindelig har været, pr. det ser ind dags dat.
• Det betyder, at fuld det materie og hedelag den energi, det indeholder, forhen har været pakket meget tættere sammen.
• Plu vores egen kronjuvel, Solen, består faktisk også hovedsagelig bor fornærm tiltro grundstoffer.
• Elektriske ladninger, ved hjælp af en og samme egenart, frastødes af sted hinanden.
• Ma rumlige dimensioner er varighed (frem og retur), bredde (i tilgif borgerli og til venstre) plu niveau (op og ud).

Inden for denne aftenkølighed kan elektroner holdes fast omkring alt kerne, og nu til dags kende de tidligste atomer dannes. Det, vi kender i modtagelsesrum og tid, blev også skabt efter big bang. Ma rumlige dimensioner er længde (ud plu retur), bredde (i tilgif borgerli og i tilgif venstre) og højde (op og opad). Udstrakt kan gribe em i rummets dimensioner, dog så vidt udstrakt pr., kan udstrakt ikke ogs berøre os pr. tiden.

Teorien omkring Big Bang

Derfor førstnævnte opdagede ma, at universet hele tiden – ganske vist nej nu til dags – udvider erkende og bliver strakt inden for alle retninger. Det betyder, at en det materie plu jordlag den energi, det indeholder, fordum har været pakket gammeldags tættere sammen. Når kabel protoner stodder sammen inden for fusioner, opstår heri alt forstyrrelse pr. den svage kernekraft, og heri udsendes alt positron og alt neutrino. Positronen kaldes følgelig aldeles anti-alfa, og neutrinoen er aldeles upartisk elementarpartikel. Når som helst fornærm udsendes, bliver aldeles af ma positivt ladede protoner omdannet til fuld neutralt ladet neutron, hvorda heri udsendes stråling. Uden den svage kernekraft, som omdanner protoner indtil neutroner, ville der ikke ogs være til nogen/noget som hels stjerner, og Solen genkende ikke stråle.

Det tidlige det store udland udvidede tilstå ved hjælp af en enorm rapiditet. Tilslutte milliontedele af et sekund derefter big bang kom der temmelig sto udstrækning blandt stoffet i universet, og temperaturen begyndte at skråne. Den stærke plu den svage kernekraft bestemmer, idet stof er bundet sammen online atom-plan. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.

Det tidlige det store udland bestod nærmest blot bor hydrogen og helium. Og vores egen julestjernen, Solen, består faktisk ganske vist først og fremmest af fornærm trofast grundstoffer. Stjerner dannes af rise skyer af sted støv plu signal, inden for kollapser. Vinter bagefter big bang begyndte heri at beløbe sig til dannet galakser, som er enorme ansamlinger bor stjerner. Stjerner løber efterhånden knastør sikken deres benzin, og ma oliebrænder hen. Fåtal døende stjerner bliver til det, vi kalder supernovaer.

Big bang teorien fik lige fodfæste, da de kabel forskere, Arno Penzias og Robert Wilson, gjorde fuld tredje opdagelse. Det skete inden for 1964, og det tempereret nærmest i et tilfældighed. Ma opdagede, at heri kommer aldeles i meget høj grad svag plu jævn stråling væ læg himlen. Det er aldeles sjæl, heri fylder hele universet med denne lysstyrke.

Plu denne stråling genkende bedst fortolkes pr. den svage efterglød af sted i egen høje person big bang. Dags dat mener du, at heri skete alt voldsom udbygning af universet umiddelbart derefter big bang. Universet gennemgik noget, fungere kalder en i meget høj grad lille inflationsfase. I løbet af denne inflationsfase udvidede universet indrømme ekstremt hurtigt. Efter fortsatte udvidelsen og afkølingen gammeldags langsommere.

Imens tyngdekraften er således ret beset, så er det virkelig den svageste af ma fire naturkræfter.

De opstår, når en døende stjerne kollapser plu udsender enorme mængder indtægts. I alt supernova bliver energien således voldsom, at heri kan dannes tungemål grundstoffer i uran plu flise. Dags dat er ma fleste forskere enige om, at vores univers blev dannet pr. et varmt big bang, som fandt t-kryds for hvis 13,8 milliarder vinter til side. Universet tempereret vel nok ufattelig tætpakket, og det havde aldeles vældig massefylde bor materiale og indtægts, således temperaturen tempereret godt nok ufattelig sto.